Fedtemøg i fjorde: Sådan gør rensning af spildevand en forskel
Fedtemøg består af slimede klumper af alger, som kan dannes, når flere forhold i naturen spiller sammen. Ét af de vigtigste er mængden af næringsstoffer som kvælstof og fosfor i vandet. Her gør Himmerlands Renseanlæg en stor forskel: Når vi renser spildevandet, fjerner vi store mængder af netop disse næringsstoffer, før vandet ledes tilbage til naturen. På den måde er vi med til at bremse algevæksten og beskytte vandmiljøet i vores fjorde.
Hvad er fedtemøg?
I de senere år har mange oplevet store mængder såkaldt fedtemøg i fjorde og kystnære områder. Fænomenet består typisk af hurtigt voksende trådformede alger, der kan danne store, brunlige og slimede klumper i vandet eller langs kysten. De starter typisk med at vokse fast på sten, muslinger, ålegræs eller andre overflader på lavt vand. Når algerne vokser tæt og danner større klumper, kan der opstå iltmangel i de nederste dele af algebunkerne. Det kan få algerne til at slippe bunden og drive rundt i fjorden, hvor de ofte samles i bugter og vige. Når store mængder alger efterfølgende nedbrydes, kan det føre til iltsvind på bunden, hvilket påvirker bunddyr og fisk.
Hvorfor opstår fedtemøg?
Algernes vækst afhænger især af to ting:
- Tilgængelige næringsstoffer
- Gode vækstbetingelser.
I mange fjorde findes der betydelige mængder fosfor bundet i sedimentet på bunden. Når iltforholdene ændrer sig - fx i perioder med iltsvind - kan noget af dette fosfor frigives til vandet. Samtidig tilføres kvælstof og fosfor fra oplandet via vandløb.
Når disse næringsstoffer er til stede, og lysforholdene forbedres om foråret, kan de hurtigt voksende trådalger få gode vækstbetingelser.
Temperaturstigninger i vandet fungerer også som en katalysator, fordi biologiske processer og bakteriers aktivitet øges ved højere temperatur.
En særlig udfordring i fjorde
En af udfordringerne ved fedtemøg er, at fosforpuljer i sedimentet kan være vanskelige at reducere, da de er opbygget over mange år. Samtidig kan temperaturstigninger i havmiljøet forstærke udviklingen.
Udviklingen af fedtemøg skyldes sjældent én enkelt faktor, men derimod et samspil mellem:
- næringsstoffer i vandet
- næringsstoffer i sedimentet
- temperatur og lysforhold
- lokale strøm- og bundforhold
Fedtemøg er hurtigt voksende trådformede alger, der kan danne store, brunlige og slimede klumper i vandet eller langs kysten. Foto: Colourbox.
Sådan bidrager spildevandsrensning til mindre fedtemøg i fjorde og kystområder
Hos Himmerlands Renseanlæg (ejet af forsyningerne Mariagerfjord Vand A/S, Rebild Vand og Spildevand A/S samt Vesthimmerlands Vand A/S) finansieres håndteringen af spildevand gennem spildevandstakster, som betales af forbrugerne. Midlerne går til drift af renseanlæg, vedligeholdelse af kloaksystemer og løbende investeringer i miljøforbedringer.
Renseanlæggene i Nørager og Aars er nedlagt, og siden 1. juni 2024 renses spildevandet herfra på Himmerlands Renseanlæg. Det betyder, at der udledes mindre kvælstof og fosfor til Hjarbæk Fjord og Limfjorden, og dermed færre næringsstoffer, som kan medvirke til dannelsen af fedtemøg i disse fjorde.
Fald i udledning af organisk stof, kvælstof og fosfor
Siden 2017 har Himmerlands Renseanlæg (HLR) ledt det rensede spildevand ud via anlæggets udløb til Kattegat, cirka 4 km fra kysten. Selvom tilledningen af spildevand er steget siden 1. juni 2024, renser anlægget så effektivt, at udledningen af organisk stof (BOD), kvælstof (N) og fosfor (P) er faldet.
Udledningen til Kattegat fra renset spildevand er lavere i 2024/25 end i 2018 – baseret på en sammenligning mellem de to år, med en reduktion på 4.4 tons BOD, 8.1 tons kvælstof og 3.5 tons fosfor årligt.
Himmerlands Renseanlæg spiller derfor en vigtig rolle i at reducere udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet og til den samlede indsats for at forbedre forholdene i fjorde og kystområder.
Figur 1. Mængden af udledt BOD, N og P fra de 11 renseanlæg i 2012 til Mariager Fjord sammenlignet med årene 2018, 2023/2024 og 2024/2025 fra Himmerlands Renseanlæg til Kattegat.