Blomstermanden og Sussie fra Resursen

Muld, magi og mere genbrug

Skal du ikke med til vores forårsarrangement "Muld, magi og mere genbrug" på Miljøcentret i Hobro LØRDAG DEN 28. MARTS KL. 10–14? Vi lover jer en hyggelig og inspirerende dag, hvor vi sammen udforsker affald, genbrug og grønne løsninger. Der er aktiviteter for både børn og voksne – og lokale aktører står klar med gode idéer og grøn inspiration - ikke mindst blomstermanden Johnny Haugaard kommer og "tryller" med haveaffald og genbrug.
20. marts 2026
Affald

Det kan du opleve

Vi inviterer alle borgere og familier til en hyggelig og lærerig dag, hvor vi sammen dykker ned i affald, genbrug og grønne løsninger på en sjov og inspirerende måde. Dagen byder aktiviteter for både børn og voksne, og en række lokale aktører står klar med gode idéer og grøn inspiration.

  • Blomstermanden Johnny Haugaard tryller med porcelæn, spejle og glas - så kom og lur hvad magi der bliver skabt!

  • Kreativt værksted arrangeret af Resursen i samarbejde med FGU Himmerland, hvor du kan gå på opdagelse i genbrugsmaterialer og kreative løsninger

  • Der vil også være stande fra lokale udstillere, herunder Øster Holmgaard og Krim Krams, som sætter fokus på bæredygtighed, håndværk og genbrug

  • Som gæst vil du desuden kunne hente både kompost og kompostorme til brug i haven og få inspiration til at komme godt i gang med foråret derhjemme

  • Under arrangementet er der gratis pølser og saftevand

  • Vi byder derudover på rundvisninger, konkurrencer og besøg i ”Ønskebrønden”

Skraldebil og affaldsbeholder i snevejr.

”Ønskebrønden” modtager dine idéer til fremtidens affaldsordninger

Mariagerfjord Kommune er i gang med at lave en ny affalds- og resurseplan – og vi vil rigtig gerne høre dine ønsker og idéer. Derfor har vi lavet en ”ønskebrønd” i dagens anledning. Her kan du som borger komme med idéer til den nye affalds- og resurseplan – en unik mulighed for bringe dine idéer i spil til, hvordan affaldshåndteringen kan blive endnu bedre i Mariagerfjord Kommune.

Affaldsplanen handler blandt andet om at gøre det nemmere at sortere affald, øge genbrug og passe bedre på miljøet. Målet er, at alle i kommunen – både i hjemmet, i skoler, på arbejdspladser og ude i det offentlige rum – skal kunne sortere affald på samme måde og have gode, brugervenlige løsninger.

Vi glæder os til at byde alle velkommen på lørdag d. 28. marts kl. 10-14 til en dag med fokus på genbrug, genanvendelse og grønne løsninger – og håber på stort fremmøde til en inspirerende og lærerig forårsdag.

Skraldebil og affaldsbeholder i snevejr.