
Nyt liv i Mariager Fjord - takket være rensning og udledning til Kattegat
PRESSEOMTALE
Søndag den 29. marts 2026 bragte Nordjyske artiklen ”De flyttede spildevandet væk fra fjorden: Nu vender livet tilbage”. Artiklen fortæller historien om Mariager Fjords forandring – fra miljøkatastrofe til fjord i bedring.
I august 1997 blev Mariager Fjord erklæret død. I dag ser billedet heldigvis anderledes ud. En vigtig del af forklaringen har været centraliseringen af spildevandsrensningen og beslutningen om at lede det rensede spildevand ud i Kattegat - cirka 4 kilometer fra kysten - i stedet for direkte i fjorden.
Den løsning har - sammen med separatkloakeringer og landbrugets mindre gødningsforbrug - mindsket belastningen af fjordens sårbare miljø markant og givet bedre betingelser for dyre- og planteliv. Resultatet er, at livet langsomt, men sikkert, er vendt tilbage til fjorden.
Læs artiklen i Nordjyske, hvor Ren Forsyning Mariagerfjords direktør, Søren Erikstrup, blandt andet fortæller om fordelene ved centralisering af spildevandsrensning og udledning af spildevandet til Kattegat: De flyttede spildevandet væk fra fjorden: Nu vender livet tilbage
Vil du vide mere om udløbet til Kattegat, kan du læse mere her og se video fra udløbspunktet:

Billedet viser livet i vandet omkring udløbspunktet 4 km ude i Kattegat. Se mere i videoen fra september 2025.