Bil med renform logo på døren. Foto: Ren Forsyning Mariagerfjord.

Vi søger driftsmedarbejder til vandforsyning og ledninger

Har du lyst til at arbejde med teknik, drift og vigtige samfundsopgaver – og vil du være med til at sikre stabil vandforsyning og høj drikkevandskvalitet for borgere og virksomheder i Mariagerfjord? Så læs videre her!
01. juni 2026
Generelt

Vi søger vi en engageret og teknisk orienteret driftsmedarbejder til vores afdeling Ledninger og forbrugere.

Her bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi arbejder med drift, vedligehold og udvikling af både vand- og spildevandsledninger.

Du får en alsidig hverdag med både planlagte opgaver og akutte indsatser – fra svejsning og lægning af PE-ledninger til koordinering med entreprenører og kolleger. Samtidig er du med til at sikre høj forsyningssikkerhed og hurtig håndtering af driftsforstyrrelser.

Jobbet indebærer:

  • Arbejde med vandledningsnettet – drift, renovering og nyanlæg
  • Svejsning af PE-ledninger og montering af komponenter
  • Tæt samarbejde med kolleger, projektledere og eksterne samarbejdspartnere
  • Deltagelse i vagtordning med ansvar for hurtig indsats ved driftsforstyrrelser

Vi leder efter dig, der trives med praktisk arbejde, tager ansvar og har lyst til at arbejde med tekniske løsninger – gerne med erfaring fra VVS, vand eller spildevand. Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at kontakte os.

Ansøgningsfrist: 15. juni 2026.

Person der skovler sne.