
Separatkloakering af Assens Vest
Tidsrum
Beskrivelse
I løbet af 2027 vil den vestlige del af Assens by, som i projektet kaldes Assens Vest, separatkloakeres og den gamle pumpestation på krydset Spurvevej/Storegade nedlægges.
Vi er så småt gået i gang med de indledende forundersøgelser og data herfra bruges ifm. projekteringen af den samlede tekniske løsning.
Kontaktpersoner
Niels Arne Wahl, Projektleder, Ren Forsyning Mariagerfjord
Tlf. 99 52 53 69,
naw@renform.dk
Vi har været rundt på de fleste af ejendommene vest for Spurvevej, men mangler stadig flere øst for på Vibevej og Lærkevej. Der indsamles data på alle brønde i vej samt ejendommenes skelbrønde, hvor vi måler dækselkote og bundkote i brønden. Hvis din skelbrønd er tildækket, så fritlæg den venligst.
NORVA24 spuler og tv-inspicerer ledninger og brønde. Hvis der ligger større betondæksler på din grund, så fritlæg venligst også dem, da der skal udføres brøndrapporter. Der er fundet flere begravede brønde i Slesvig-kvarteret, der efterfølgende er fritlagt af Fladbjerg Entreprenøren. Det arbejde skal nu så småt i gang på Lærkevej og Vibevej.
Evt. skal der udføres geotekniske boringer, så vi får en bedre ide om hvad vi møder af materialer, vi skal lægge de to nye ledninger i.
Inden de enkelte arbejder sættes i gang, modtager I en orientering på sms/mail el. e-boks.
Det er planen, at spildevandet pumpes mod renseanlægget i Hadsund, mens regnvandet samles i et større bassin, hvor det får lov til at nedsive.
Spuling af kloak samt tv kørsel. Udestår på Vibevej og Lærkevej.
Fritlægning og indmåling af brønde.
Indsamling af data vedr. ejendommes interne kloak og placering af skelbrønd.
Har du en tegning over kloakken på din grund? Så vil vi gerne låne den, da vi kun kender til de forhold, der findes i weblager.
Pt. ingen.