Analyser af drikkevandet
Der stilles høje krav til kvaliteten af drikkevand, og i dag fungerer vandværker på mange måder som fødevareproducerende virksomheder.
Derfor bliver vandet løbende analyseret – både ved boringerne på vandværket, i ledningsnettet og direkte hos forbrugerne, hvor der udtages prøver fra vandhanen.
Drikkevandet bliver testet for blandt andet:
- bakterier
- næringsstoffer
- pesticidrester
- organiske og uorganiske komponenter.
Analyserne bliver udført af et godkendt laboratorium, der er specialiseret i drikkevandsprøver.
Resultaterne af vandprøverne er offentligt tilgængelige
Når vi tager prøver, registrerer vi din adresse og kvaliteten af dit vand. Vi sender disse oplysninger videre til GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland).
Resultaterne fra vandprøverne – sammen med adresserne, hvor prøverne er taget – bliver gjort offentligt tilgængelige i GEUS’ database, som hedder Jupiter. Det er GEUS, der har ansvaret for databasen.

