Sti med hængende beplantning

Foråret spirer – husk plads til skraldemanden

Buske og grene vokser hurtigt i foråret. Husk at beskære omkring dine affaldsbeholdere og langs adgangsvejen, så skraldemanden kan komme sikkert frem.
30. april 2026
Affald

Foråret har for alvor meldt sin ankomst, og det kan både ses og mærkes i haver, hegn og langs skel.

Det er skønt med grønne grene og frodig beplantning - men når det vokser for tæt omkring affaldsbeholderne og adgangsvejen, kan det give unødige udfordringer for skraldemanden.

Hver måned bliver der tømt hundredtusindvis af affaldsbeholdere. Derfor er det vigtigt, at der er god og sikker adgang, så tømningen kan ske uden besvær - og uden risiko for arbejdsskader.

Vi anbefaler derfor, at du:

  • Beskærer buske og grene omkring dine affaldsbeholdere
  • Sørger for fri adgang hele vejen frem til beholderne

For at skraldebilen kan komme frem, skal adgangsvejen opfylde disse minimumskrav:

  • Fri passage på mindst 3,20 meter i bredden
  • Frihøjde på mindst 4 meter

Husk målene - ellers kan skraldebilen ikke komme forbi!

På forhånd tak - fra din skraldemand!

Person der skovler sne.