Midgårdsormen på Ambupladsen i Hobro. Foto: VisitHimmerland.

Midgårdsormen bugter sig i Hobro

Midgårdsormen er nu færdig og snor sig gennem Hobro som et spektakulært kunstværk skabt i fællesskab af massevis af frivillige. Desuden har borgere i hele Mariagerfjord Kommune har bidraget med grene til projektet.
08. august 2025
Affald

Midgårdsormen i Hobro – et fælles gigantisk kunstprojekt

Midgårdsormen snor sig nu gennem Hobro som et spektakulært kunstværk i levende pil – skabt i fællesskab mellem kunstner Johnny Haugaard og hundredevis af frivillige.

Borgere fra hele Mariagerfjord Kommune har bidraget ved at aflevere pinde og grene til særlige indsamlingskasser på genbrugspladserne – og har dermed været med til at forme et af Danmarks mest ambitiøse kunstprojekt i det fri.

Midgårdsormen skal opleves

Midgårdsormen består af cirka 1.400 ton flettet pil og strækker sig 4,5 km fra Hobro Havn (GASmuseet) gennem byen og helt til Vikingeborgen Fyrkat.

Ormen snor sig både over, under og ind gennem byens rum — på nogle steder kan man gå ind i dens tunnelagtige krop, og ved Fyrkat rager dens hoved 25 meter op af jorden.

Midgårdsormen symboliserer forandring, fællesskab og håb i en tid præget af uro – inspireret af nordisk mytologi og Ragnarok.

Det imponerende kunstprojekt kan opleves i hele august og september 2025.

Ved Fyrkat rager Midgårdsormens hoved 25 meter op af jorden. Foto: VisitHimmerland.

Tak til alle borgere, der har bidraget med grene og dermed blevet medskabere af dette fælles og bæredygtige kunstprojekt.

Du kan læse meget mere om, hvordan projektet er blevet til, hvor du kan opleve kunstværket samt se masser af billeder af det enorme projekt her:

Nogle steder kan man gå ind i Midgårdsormens tunnelagtige krop. Foto: VisitHimmerland.