
Ny hjemmeside - én indgang til hele vores forsyning
Med vores nye hjemmeside markerer vi en vigtig milepæl for os. Siden 1. januar 2025 har vi været ét samlet forsyningsselskab, efter at affaldsområdet er flyttet fra kommunen til os. Det har været en stor og spændende forandring vi har været igennem. Og med den nye hjemmeside binder vi nu en flot sløjfe på det hele.
Vi har nu fået én samlet indgang for alle borgere, erhvervskunder og samarbejdspartnere. Dermed er der let adgang til nyttig information - uanset om du skal tjekke åbningstider på genbrugspladsen, finde tømningsdatoer, læse om vandkvalitet eller søge viden om spildevand.
Fokus på dig som bruger
Brugervenlighed har været i højsædet gennem hele udviklingsprocessen. Vi har arbejdet for at sikre en side, der er:
- Nem at navigere – med overskuelige menuer og tydelige genveje
- Informativ – med let tilgængelig viden, guides og kontaktmuligheder
- Mobilvenlig – så du også nemt kan finde information på farten
Din mening tæller
Selvom vi er glade for resultatet, ved vi også, at en hjemmeside først for alvor er god, når den fungerer godt for dig som bruger. Derfor vil vi meget gerne høre din mening, hvis der er noget, du ikke kan finde eller ikke giver mening, eller hvis du har forslag til, hvordan vi kan gøre det endnu bedre.
Du kan sende os din feedback direkte via vores mail: mail@renform.dk – eller kontakte os på anden vis. Din input hjælper os med at gøre siden endnu mere brugbar for dig og alle andre.
Husk – du kan også følge os på Facebook og LinkedIn – Læs mere om Ren Forsyning Mariagerfjord på de sociale medier.
Rigtig god fornøjelse med den nye side!
