Tilmelding af mobilnummer og e-mail adresser

De forbrugere og borgere, der ønsker at modtage beskeder vedrørende vand og spildevand fra Ren Forsyning Mariagerfjord på deres e-mail adresse, skal selv tilmelde e-mail adresse på forbrugsadressen i skemaet på denne side.

Forbrugere udenfor kommunegrænsen kan også tilmelde sig ordningen. Ejer du et sommerhus, kan du med fordel tilmelde et mobilnummer og e-mail adresse på forbrugsadressen.

Mobiltelefon med taletidskort eller hemmeligt nummer samt firmamobiltelefoner

Borgere eller forbrugere, der har mobiltelefoner med taletidskort eller har hemmeligt nummer, er ikke tilmeldt sms-ordningen automatisk. Firmaer eller firmatelefoner er desværre heller ikke automatisk tilmeldt. Borgere, forbrugere og firmaer kan dog helt uden problemer tilmelde sig den nye SMS og e-mail service her på siden.

Vi opfordrer også viceværter og varmemestre til at tilmelde sig ordningen. Hvis viceværter og varmemestre servicerer flere forbrugsadresser, kan de tilmelde sig flere adresser til samme mobilnummer eller e-mail adresse.

Ved tilmelding af dit mobilnummer skal du ikke tage landekoden med - det vil sige udlad +45, (45) eller (0045) - foran dit nummer.

Afmelding og blokering af mobilnummer

Ønsker du at afmelde en mobiltelefon i beredskabssystemet, kan du gøre det her på siden under selvbetjening eller ved at sende en SMS til 1919 med teksten AFMELD. Afmelding kan for eksempel være i tilfælde af, at der på din adresse har registreret flere mobiltelefoner, for eksempel børnenes telefoner, der ikke ønskes sendt besked til.

Serviceydelse

SMS- og E-mail servicen er udelukkende en serviceydelse, som forbrugerne ikke har krav på, og som ved udeblivelse ikke kan medføre erstatningskrav mod Ren Forsyning Mariagerfjord.