Fakta om slamsugeren - KSA-systemet
Princippet i KSA-systemet er:
- Indholdet i tanken suges op i lastbilens slamtanke
- Der tilsættes polymer - et stof, der får slammet til at bundfælde sig
- Slammet holdes tilbage i slamtanken
- Vandet fra slamtanken ledes over i afvandingstanken
- Vandet fra afvandingstanken ledes over i rejecttanken, og her fra pumpes det tilbage til ejendommens tank
Rejectvandet
- er lige så "rent" som det vand, der under normale forhold forlader din egen bundfældningstank.
- kommer naturligvis fra andre tanke, der er blevet tømt i løbet af dagen. Det udgør dog ikke noget hygiejnisk problem, heller ikke for landbrug, der har økologisk status.
Praktisk information
Alle grundejere skal benytte den kommunale tømningsordning.
Du har som grundejer pligt til at sørge for, at tanken til enhver tid er tilgængelige for tømning. Hvis tanken ikke er tilgængelig, når tømningsbilen kommer ud til grunden, bliver du pålagt et ekstra gebyr for forgæves kørsel.
Den praktiske del af tømningsordningen bliver varetaget af firmaet Marius Pedersen A/S Division FKSSlamson. Det omfatter bl.a. behandling af borgerhenvendelser vedrørende alle praktiske forhold i forbindelse med tømningen.
Du kan kontakte firmaet på tlf. 63 42 10 17.